Gode råd

Kontor-maskot forbedrer medarbejdernes humør

Der findes rigtig mange undersøgelser, der har til formål at finde ud af, hvad der kan give glade, entusiastiske og inspirerede medarbejdere. Mange tænker i sunde aktiviteter som fælles-løb eller aktive pauser, hvor alle skal op at stå. Men der findes mange andre og hyggeligere muligheder.

Måske har du allerede gættet det på grund af overskriften – her er der selvfølgelig tale om et lille kontor-dyr. De oplagte kontor-dyr er ofte hunde, fordi de kan læres op til at være stille og samtidig trives i selskab med mennesker, men katte er mindst lige så selskabelige og kan sagtens være et sødt og hyggeligt dyr at have som kontor-maskot.

Forventningsafklarende samtaler er essentielle

Step 1, før man overvejer et kontor-dyr, er naturligvis at forhøre sig på kontoret, om det er noget, medarbejderne kunne have lyst til. Her bør man også sikre sig, at der ikke er nogle medarbejdere, der er allergiske og ikke kan tåle katte eller støvpartikler herfra. Når alt er sikret, og man får et “go” fra medarbejderne, er der dilemmaet: Hvem skal tage sig af katten?

Det er naturligvis nødt til at være en kat, som én af medarbejderne eller chefen ejer, og som man dermed kan bringe med på arbejde. Spørg derfor, om der er én af medarbejderne, der har lyst til at medbringe katten, så den kan holde medarbejderne med selskab et par gange om ugen – eller mindre.

Er der mulighed for at lukke katten ud i et aflukket område, vil det være en god idé med en kattelem, men hvis ikke kan kattens nysgerrighed hurtigt pirres, og risikoen er en bortløben kat. Overvej, hvad I kan gøre for også at tilbyde katten lidt frisk luft.

Katten må ikke give kattepine

Opret eventuelt en ordning, der gør, at man kan sige hej til katten visse dage, sådan at katten ikke bliver stresset, og således at der også er ro og koncentration til at udføre arbejdet, selvom en kat kan være utrolig sød at se på og tager lidt fokus. Katten vil helt automatisk kalde på “sunde pauser” for medarbejderne, og det vil betyde, at nogle af medarbejderne rejser sig, strækker sig og går over for at kæle for katten og sige hej.

Denne type dynamik vil være guld værd for en potentiel chef i et firma, da det faktisk giver gladere medarbejdere og flere effektive arbejdstimer. De små hyggelige “maskot-stunder” tillader også medarbejderne et pusterum, hvor man kan slappe af og lade stresset og arbejdsbyrden falde lidt ned.

De små pauser er guld værd

De stressede medarbejdere på arbejdspladsen bliver eventuelt tvunget til at holde pause, hvis de ikke selv opsøger den. Man kan ikke bestemme over katten, og hvis den hopper op på låret af en travl medarbejder, kan man næsten ikke andet end at blive nødt til at kæle for den.

Selvom det for nogle kan virke som et irriterende, forstyrrende element, er det vigtigt at tage de små kaffepauser, eller andre pauser, der tillader hjernen at slappe af et øjeblik for at vende tilbage efterfølgende. Som chef skal man naturligvis virkelig forventningsafstemme og sørge for, at der er stemning for, at katten er der, men det skal man gerne afklare, inden katten kommer med en medarbejder på arbejde.

Transport af katten

Når man skal fragte en kat frem og tilbage til arbejde, er det vigtigt, at man har en god transportkasse, som katten godt kan lide, og som er god og rummelig. Der findes mange varianter, men det vigtigste, man skal holde for øje, er størrelsen på kassen i forhold til katten. Er det en fuldvoksen kat, kan man ikke give den en kasse, der blot er på størrelse med katten. Forestil dig at være spærret inde i et rum, der kun lige kunne rumme din krop deri.

Har man en stille og rolig kat, kan man alternativt få katten til at hoppe ind i bilen og ligge på et sæde, imens man kører til arbejde. Herfra kan man løfte katten med ind og lade den finde sin vante plads. Sørg også for, at kontor-maskotten har rigeligt med vand og mad.