5 kontorartikler, du skal eje
Det er rigtig fint med et kontor, der bare siger spar fem. Men det er også vigtigt, du har de værktøjer, du skal bruge i det daglige til at udføre dine opgaver. Og disse værktøjer indebærer alt fra en computer til kuglepenne – du får brug for dem.
1. En god notesbog
En god notesbog er undervurderet. Notesbogen kan bruges til alt, så du kan give den gas med vilde ideer, to do-lister og planer. Hvis du er fan af kalendere, kan du prøve at lave din egen i nogle af notesbogens mange sider. Det er super hyggeligt og nemt.
Du skal kun bruge kuglepen og en lineal – så er du godt på vej.
2. En skarp saks
Når der skal klippes, rettes til eller bare åbnes noget, er en skarp saks uundværlig. Der er ikke noget mere irriterende, end hvis du står og har brug for en saks, men du så ikke kan finde en.
Til at åbne pakker, til at klippe papir, til at klippe en løs tråd – der er så mange situationer, hvor en saks er nødvendig.
3. Post-its til vigtige opgaver
Post-its er geniale at have, fordi de hurtigt og nemt kan klistres på din computerskærm, så du ikke glemmer den vigtige opgave eller besked, du har skrevet på den. De ligger let tilgængeligt på dit skrivebord, så du kan skrible ned med det vuns.
4. Hæftemaskine og -klammer
Det er ikke sikkert, du tænker, du har brug for en hæftemaskine, fordi du ikke har dokumenter. Men det er bare indtil, du står i en situation, hvor du skal bruge den.
Papirer, der er hæftede sammen, virker bare dét mere professionelle. Så hav nu bare en liggende. Den behøver hverken at være dyr eller speciel, den skal bare kunne hæfte.
5. En solid kuglepen
De fleste har en kuglepen et sted. Men en, der faktisk virker efter hensigten, kan være svær at finde. Det er surt at sidde med en kuglepen, hvor den bare ikke vil skrive, og du skal have skrevet noget ned hurtigt. Du behøver ikke købe en dyr Mont Blanc-kuglepen. Du kan i stedet prøve dig lidt frem og finde et mærke, du ved, vil fungere for dig.