Gode råd

Sådan kan du ryge på kontoret

Ja, den er god nok – det er, ad omveje, faktisk muligt. På en arbejdsplads, hvor flere individer sidder sammen og skal arbejde og være produktive, kan der være restriktioner i forhold til, hvad man tillader af støjniveau, rygning, musik, spisning og andet. Er du ryger, kan det være svært at indrette sig efter disse regler, da det danske vejr ikke ligefrem er kendt for at være det bedste, hvis man skal stå derude og ryge. Læs med og få tips til, hvad du kan gøre ved den penible situation og del gerne dine tips med andre, der står i samme situationen.

3 mulige alternativer

Der findes rigtig mange muligheder, hvis du er begrænset i forhold til rygning på din arbejdsplads. Direkte tobaksrygning kan naturligvis altid nydes udendøre, og hvis reglerne siger, at det er det, der kræves, så må du naturligvis indfinde dig efter dette. Hvis du dog alligevel har overvejet, om der ikke var en måde, du kunne tage rygningen indendøre, er svaret “jo”! Har du overvejet:

Der findes utrolig mange måder, du kan “snige” dig rundt om reglementet på arbejdspladsen uden at virke som en utilfreds medarbejder. E-cigaretter fungerer på den måde, at der ikke slipper tobaksrøg ud – kun vanddamp, og man må antage at forbuddet mod at ryge inde er baseret på effekten af passiv rygning. Det undgår man med e-cigaretter.

Hvis du ikke må ryge e-cigaretter på arbejdspladsen, begynder det at blive svært at ryge ét eller andet indendøre. Et godt nikotintyggegummi kan give dig dit nikotin “fix”, men uden at belaste andre med passiv rygning eller lignende. Et nikotintyggegummi kan også være et fint alternativ til almindelig rygning, medmindre du bruger det for at stoppe med at ryge.

Sidste tip er at finde nogle alternativer som sunde snacks, du kan spise i stedet for at gå ud at ryge. Her falder mange i fælden og bliver utroligt overvægtige, når man stopper med at ryge, men når du kun skal være afholdende i løbet af arbejdsdagen, kan du prøve at omlægge dine vaner en smule. Læs med og få tips til, hvad du kan tage med i tasken i stedet for smøger.

Nødder giver dig det sunde fedt

Der er rigtig mange, der ikke får nok nødder og frugt i sig i løbet af dagen, fordi det kan være vanskeligt at få fat i eller dyrt. Men hvis man er så heldig at være i den situation, du er i, sparer du en del penge på de smøger, du ikke ryger, imens du er på arbejdet. Brug i stedet disse på at købe dine yndlingsnødder: valnødder, hasselnødder, peanuts eller cashewnødder.

Nødder er rige på det gode fedt, man gerne skal have i sig for at smøre huden og samtidig holde hud og negle sunde, og derfor kan nødder være et godt supplement, da hænder, hud og hår kan blive svækket af at ryge.

Frugt, frugt, frugt – sødt og godt

Skær lidt frugt ud og miks det sammen i en lille bøtte, som du kan medbringe med en tilhørende gaffel. Frugt er fyldt med energi og vitaminer, som du har gavn af at få indenbords, når du er på arbejde for at holde koncentrationen ved lige. Der findes meget andet frugt end det klassiske miks med æbler og bananer. I efterårs- og vintertiden kan man blandt andet få kaki-frugter og gode pærer, der er lige til at tage med og sætte tænderne i. I sommerperioden kan du bruge fælleskøkkenet på arbejdet til at skære lidt melon ud.

Mørk chokolade til en kop kaffe

Chokolade er aldrig den sundeste løsning, men du kan gøre lidt for at sikre, at det ikke er mælkechokoladens høje fedt- og kalorieindhold, du får indenbords. Køb noget mørk chokolade på 70 eller 80%, der efter en lang arbejdsdag vil smage sødere, end du forventer. Mørk chokolade smager også rigtig godt til en kop “klokken 15”-kaffe.