Gode råd

Sådan vælger du den rette computer til studiestart

Sommerferien er ved at være ovre, og for mange unge mennesker betyder det, at studiestart venter lige rundt om hjørnet. En del af forberedelserne til studiestarten går blandt andet på at finde den rette computer til studiet. I indlægget her får du vores tips til, hvordan du finder den rette computer til studiet.

Beslut dig for Mac eller Windows

Det første du skal finde ud af, inden du går i gang med at kigge efter en ny computer, er om du vil have Mac eller Windows. Der er ikke nogen egentlig grund til at vælge det ene frem for det andet – det handler mest om, hvilket system du har det bedst med at bruge.

Dog er det en god ide at tjekke op på, om dit uddannelsessted bruger programmer, som eksempelvis fungerer bedst med Windows systemer.

Vær opmærksom på lagerplads

Næste punkt er lagerpladsen, der skal være på din nye computer. Her skal du overveje og finde ud af, hvor meget plads din computer kommer til at have brug for til dokumenter, programmer, billeder med mere. Du skal vælge mellem mekanisk harddisk eller SSD, hvor SSD er det mest anvendte i dag.

Det er vigtigt, du er meget opmærksom på lagerpladsen, da det vil være ærgerligt at starte på studie med en harddisk, der allerede efter 1. semester er fyldt.

Batteritiden skal være god

En tredje og vigtig ting du skal være opmærksom på, er hvor lang batteritiden skal være på din computer. Kommer du til at skulle bruge den meget hver dag, er det en god ide at prioritere en høj batteritid, så du ikke skal lade din computer op flere gange om dagen.

Her er det især værd at overveje en bærbar fra Lenovo, som er kendt for at have en lang batteritid.  Lenovo producerer både computere til studie og arbejde i et flot og tyndt design, som gør det let at have den med rundt.

Tag stilling til processoren

Det fjerde og måske vigtigste punkt er, at du skal finde ud af, om du får brug for en computer med en Core i5 processor eller Core i7.

Hvilken en du skal vælge, afhænger af hvilke typer af opgaver, du som studerende kommer ud for. Det typiske for en studiecomputer er en Core i5 processor. Så medmindre du ved, at din computer skal trække nogle heftige programmer, burde i5’eren være nok.