Sådan indretter du bedst et hjemmekontor

 e837b40f2cf4083ecd0b470de7444e90fe76e6d011b4144297f6c3_640_desk

Når du indretter et hjemmekontor, er det vigtigt, at du tænker på, hvor du har mest lyst til at sidde. Det nytter ikke noget, at du vælger det mørke kælderrum, da det ikke motiverer dig til at få lavet dit arbejde. Tværtimod.

Vælg et sted i huset, hvor lyset vælter ind – og vælg også gerne rummet med den bedste udsigt. Du skal motiveres til at arbejde, og det gør du under ingen omstændigheder i et mørkt rum. Husk også på, at du skal sidde godt – så du må under ingen omstændigheder spare på kontormøblerne.

 

Benyt en integreret bordplade

Når du indretter dit hjemmekontor, vil det være en rigtig god ide at benytte en integreret bordplade, som etableres fra væg til væg i forbindelse med et vindue. Når du vælger at gøre det på denne måde, vil hjemmekontoret virke som noget, der er bygget ind i boligen fra start, hvilket gør det langt mere elegant.

Desuden vil det ikke virke som en tung, kedelig arbejdsplads. Tilføj en række hvide hylder på væggen, så du udnytter højden af rummet – det gør kontoret mere overskueligt for dig, da du kan undgå store bunker med papirer og lignende. Sørg selvfølgelig for at bordpladen bliver monteret i en højde, der er behagelig for dig at sidde ved i flere timer.

 

Indret det hyggeligt

Selvom det er et sted, du skal arbejde, må du gerne gøre hjemmekontoret lidt hyggeligt. Det hjælper som regel på motivationen, og får dig ikke på samme måde til at føle, at du sidder hele dagen og arbejder. Tilføj nogle dejlige feriebilleder, som gør dig i godt humør, og indret med lidt farver. Nok skal du kunne koncentrere dig om dagens arbejde, men det behøver ikke være sterilt og neutralt! Det bliver så kedeligt at kigge på i længden. Så tilføj lidt personlighed, og du får nogle meget bedre arbejdsdage.



Der er lukket for kommentarer.

YOU MAY LIKE