Kontorindretning

3 ting, du ikke kan undvære på kontoret

Når du har din daglige arbejdsgang på et kontor, er der mange ting, der skal være i orden. Ganske vist er den friskbryggede kaffe mandag morgen vigtig, men der er også mange andre ting, der er nødt til at være styr på, hvis den daglige arbejdsgang skal fungere optimalt.

Men hvilke ting er det, der er helt umulige at undvære på kontoret? Det tager vi et kig på her i artiklen. De fleste af vores vågne timer tilbringer vi på vores arbejdsplads, så det skal på alle måder være et sted, der er godt at være, og hvor de nødvendige ressourcer er tilgængelige.

De små ting gør den store forskel

I dag er en computer og internettet en stor del af manges arbejdsdag. Mange jobs ville nærmest være umulige at udføre hvis ikke vi havde mulighed for at sende mails til kunder eller bruge forskellige systemer til at arbejde i.

Men selvom meget på et kontor i dag foregår digitalt, så er der stadig mange fysiske kontorartikler, som er en nødvendighed for den daglige arbejdsgang. Sørg for, at der er altid er rigeligt med kuglepenne, skriveblokke og ringbind klar til brug på kontoret. Det skal altid være muligt at notere ting ned på papir og medbringe blokke med mere på møder.

Sidder du ordentligt? 

De mange timer på arbejdet bliver ofte brugt i kontorstolen foran skrivebordet. Det er derfor meget vigtigt, at du sørger for at indstille begge dele korrekt. Ellers kan du ende med at få ondt i nakke, skuldre eller andet – og det er ikke noget at spøge med! Sådanne gener kan nemlig ende med at blive til kroniske smerter, hvis ikke du passer på.

Mange kontorstole kan naturligvis justeres i højden, men de kan ofte også indstilles i stolens siddehynde og i ryglænet. Prøv dig frem og indstil solen, så du sidder ergonomisk korrekt. Hvis du samtidig indstiller dit bord i den rette højde, så er det endnu bedre! Har du et bord, som kan køre op og ned, har du samtidig mulighed for at rejse dig op og arbejde i løbet af dagen, og det er rigtig sundt.

Det rette arbejdslys

Det er ikke helt lige meget, hvilket arbejdslys der er på kontoret. Det kan variere, om I finder det bedst med et varmt, gulligt og mere afslappende loftlys, eller om I er bedre stillet med et hvidt og mere skarpt lys.

Foruden loftlyset er det en stor fordel, hvis der på hvert skrivebord står en bordlampe. Det giver den enkelte medarbejder mulighed for at få et godt lys direkte ned på sit bord, hvis vedkommende eksempelvis skal nærlæse nogle bestemte papirer. Det er langt bedre for øjnene, hvis de ikke skal koncentrere sig alt for meget i for lang tid ad gangen, og til det er et godt arbejdslys enormt vigtigt.